Aftentur til Munkebjerg skov Tirsdag d. 15. september. Afgang fra Fredericia Banegård kl. 17.30. Mødested: 18.00 på parkeringspladsen over for ishuset på Ibæk Strandvej 341, 7100 Vejle. Turen i skoven tager ca. 1½ time, og terrænet er kuperet, men jævn at gå på. Munkebjergskoven byder på både fladt og kuperet terræn. Det betyder også, at vi kommer til at opleve en meget varieret natur og nogle flotte kik ud over Vejle by og fjord. Munkebjerg er kendt for sine bøgetræer og vi ser frem til at se de begyndende efterårsfarver i skoven. Ved Munkebjerg trappe (vi tager ikke den stejle trappe op, men følger stien rundt) kan man se udskridninger i den plastiske ler og nedenfor, den fredede taksbevoksning. Taksen her er den eneste oprindelige og vildtvoksende i Danmark. På turen møder vi søen: ”Munkens Øje”, vi går ved Ibækken, som er meget ren og hvor havørred gyder hvert år. I de tørre skrænter holder grævlingen til. Her findes også hasselmusen, den lille syvsover, og i gamle bøgetræer hakker sortspætten sine reder. Når vi er tilbage, finder vi et sted og nyder vores medbragte kaffe ved bord bænkesæt. Tilmelding til Birgit: birgitkallestrup@gmail.com eller på telefon: 30740791 |