Naffo Weekendtur 2025
14-06-2025

NAFFO-weekendtur 2025: Obs. Hurtig forhåndstilmelding.

14. – 15- juni 2025 planlægger vi en tur til Vestjylland, nærmere bestemt området omkring Holstebro og vestpå ud til Nissum Fjord. Området er en del af UNESCO GEOpark.                                                                

Vi skal bo på Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle, som ligger lige hvor Storå og Lilleå løber sammen. Skærum Mølle rummer bl.a. Økocenter Storå, Teglværksmuseum, Per Kirkeby`s ”Huset for sten og stjerner”, foruden muligheden for overnatning.

Vi har lovning på guidet tur i området, som byder på interessant natur, både bevoksning, geologi samt dyre og fugleliv.

Det endelige program er endnu ikke færdigt. Men der er lavet en forhåndsreservation af værelser på Skæum Mølle. Pris for dobbeltværelse er 750,- og 475,- for enkeltværelse. Prisen er incl. morgenmad, opredning og håndklæder. Værelserne har eget bad og toilet. Vi har mulighed for at smøre madpakker og fylde termokanden søndag morgen. Lørdag aften får vi arrangeret fælles aftensmad på Skærum Mølle.

Forhåndstilmelding:  Vil du /I med på turen? - Sæt allerede nu kryds i kalenderen og tilmeld dig/jer turen af hensyn til antallet af reserverede værelser.

Tilmelding til: Birgit på tlf. 30740791 eller mail: birgitkallestrup@gmail.com senest mandag d. 15. juli 2024.